Projektgalleri 2023
Gymnasieelever fra hele Europa blev exoplanet-detektiver sammen med ESA og brugte data fra Cheops-satellitten til at afsløre mysterierne bag to exoplaneter: KELT-3b og TOI-560c.
Udforsk projekterne nedenfor.
GYBOŇÁCI
Gymnázium Boženy Němcové Hradec Králové - Královéhradecký Tjekkiet 14 år gammel, 15 år gammel 2 / 0
https://exoplanet-toi-560c.webnode.cz/
Youtube Video Link:
https://www.youtube.com/watch?v=HpblR8EWYD8
TOI-560c
TOI-560c projektbeskrivelse:
I det første trin analyserede vi oplysningerne fra Allesfitter-programmet. Vi fik histogrammer over den statistiske sandsynlighed for alle parameterværdier for den specificerede exoplanet samt dens transitlyskurve. I det næste trin skulle vi bestemme planeternes volumen. For det tredje beregnede vi exoplanetens afstand fra dens stjerne. Vi tog udgangspunkt i de givne data og beregnede den ved hjælp af Keplers tredje lov. Dernæst skulle vi vurdere, om det er muligt for denne exoplanet at have liv. I det sidste trin bestemte vi exoplanetens massefylde og dens sammensætning.
TOI-560c Resultater og analyse
Exoplanetens volumen var 1479×1022 m3. Vi fik oplyst en exoplanets bane omkring sin stjerne. Den varer 1.631.206,08 sekunder. Ved hjælp af Keplers tredje lov beregnede vi, at exoplanetens afstand fra sin stjerne er 0,12494 Au, eller 1,869 089 459×1010 m. Vi havde temperaturdata til rådighed. Den er 225 +/- 15oC. Spørgsmålet var, om der kunne leves på den. Vores svar er: "nej". Vi fandt ud af, at det er en fast planet og har en massefylde på 2185 kg/m3. Ud fra dette konkluderede vi, at hovedbestanddelen af overfladen på denne planet højst sandsynligt er kvarts.
TOI-560c Konklusioner
Vi har beregnet de grundlæggende data om exoplaneten TOI-560c. Men det er kun en skal. For eksempel er det ikke sikkert, at temperaturen er den samme overalt på overfladen. Europæerne peger på, at typen af denne exoplanet er Mini-Neptun. Men amerikanerne hævder, at det skulle være en form for Super Earth. Her rejser spørgsmålet sig, om der overhovedet kan være liv her. Hvor tyk er planetens atmosfære? Er atmosfæren ikke egnet til liv? Hvad er den omtrentlige procentdel af drivhusgasser? Vi er sandsynligvis ikke i stand til at besvare disse spørgsmål endnu.
For at forskning og viden kan blive dybere, skal der bygges et mere perfekt matematisk program, der, baseret på billeder direkte fra rummet, kan beregne præcis, hvad vi vil bede det om. Billederne fra rummet vil blive taget af en sonde, som vil være en kunstig satellit af vores jord. Der skal være et meget kraftigt teleskop på den, som vil vise alt præcist. Men denne sonde skal være kontrollerbar. Eller en lettere løsning, og det er Webb-teleskopet.
Ud over billeder bør fokus være på spektralfordelingen. Man kan aflæse mange ting ud fra den, f.eks. atmosfærens sammensætning. Men frem for alt bør disse undersøgelser udføres regelmæssigt, ellers vil der ikke blive opdaget mere.
Understøttende filer:
