Cheops_illustration_pillars

Opfordring til alle rumdetektiver til at hacke en exoplanet!

Hack en exoplanet er et undersøgelsesbaseret astronomiprojekt om planeter uden for solsystemet. Ved at gennemføre denne aktivitet får hold af gymnasieelever mulighed for at analysere rigtige satellitdata, der er indsamlet af Cheops og hack disse mystiske fremmede verdener. Denne aktivitet anbefales til hold af studerende i alderen 14 til 19 år gammel.

Holdene kan vælge mellem tre forskellige udfordringer fra begynderniveau til avanceret kompleksitet. 

Der er undertekster til rådighed (genereres automatisk af YouTube) - vælg dit sprog ved hjælp af YouTube-afspillerens kontrolelementer.

Udfordring 1

KELT-3b

Hot Jupiter

KELT-3b_new-removebg-forhåndsvisning

Trin-for-trin guidet udfordring

Mellemniveau

Udfordring 2

TOI-560c

Mini Neptun

TOI-560c-removebg-forhåndsvisning

Åben udfordring

Avanceret niveau

Udfordring 3

K2-141b og K2-141c

Superjord og gaskæmpe

K2-141b_K2-141c_ny

To formater:

1. Spilbaseret læringsudfordring
Begynder-niveau

2. Åben udfordring
Avanceret niveau

Deltag i denne udfordring, og bliv en exoplanet-detektiv!

Lær om planeter uden for vores solsystem ved at analysere data fra Cheops, en ægte videnskabelig ESA-satellit. 

Udfordring 1 og Udfordring 2 er allerede tilgængelige, og vi har brug for din hjælp til at profilere disse to mystiske exoplaneter. Find ud af, hvordan du kan bruge rigtige satellitdata til at undersøge en fremmed planet og blive en exoplanet-detektiv med denne aktivitet for elever på sekundærtrinnet.

Hackathon-aktiviteterne er tilgængelige på 21 forskellige sprog.

Sådan deltager du

I begyndelsen af 2023, ESA's Cheops-satellit (CHaracterising ExOPlanet Satellite) observerede to exoplanetmål, KELT-3b og TOI-560c. Ved at deltage i et "Hack an Exoplanet"-arrangement får hold af gymnasieelever mulighed for at analysere rigtige satellitdata indsamlet af Cheops og hack disse mystiske fremmede verdener. Denne aktivitet henvender sig til hold af elever i alderen 14 til 19 år gammel.

Online og fysiske hackathons arrangeres i april, maj og juni 2023, og du kan endda være vært for dit eget hackathon på din skole! 

Nedenfor kan du læse mere om de enkelte arrangementer.

 

Alle lærere og undervisere er velkomne til at arrangere eller deltage i en Hack an Exoplanet-aktivitet med deres hold af elever. Se nedenfor, hvordan du kan deltage i eller være vært for en begivenhed.

Hvis du kommer fra Østrig, Tjekkiet, Danmark, Grækenland, Norge, Portugal, Spanien og Sverige, kan du få mere at vide om aktiviteterne i dit land ved at kontakte dit nationale kontaktpunkt.

Deltag i en eksisterende begivenhed, der arrangeres af en anden enhed.
For eksempel ESA's virtuelle hackathon-arrangement Hack an Exoplanet

Opret din egen begivenhed (privat eller offentlig).
F.eks. som en del af skolens naturvidenskabsuge eller som en klasseaktivitet

Hvis du er fra Østrig, Tjekkiet, Danmark, Grækenland, Norge, Portugal, Spanien og Sverige du kan få mere at vide om aktiviteterne i dit land ved at kontakte de nationale kontaktpunkter.

Test din viden om exoplaneter ved at udfylde quizzen! 

Regler: Quizzen består af 6 spørgsmål om exoplaneter. Hvis du gennemfører den med succes, får du et Exoplanet Detective-certifikat.

Hvis du vil vide mere om exoplaneter, kan du se de andre ressourcer og udfyld hack en exoplanet udfordringer!

Exoplanet detektiv quiz
tryk på Gå ind på
klik på billedet for at zoome mere
1. Hvad er en exoplanet?
klik på billedet for at zoome mere

Korrekt! En exoplanet er en planet uden for vores solsystem.Langt de fleste exoplaneter befinder sig i kredsløb om andre stjerner, men der er nogle få, som ikke gør det, og som kaldes frit svævende planeter.

Exoplaneter findes i mange forskellige størrelser og med et meget bredt spektrum af temperaturer, sammensætninger, konfigurationer og omløbstider. Indtil videre har vi ikke fundet en planet, der er nøjagtig som Jorden, men vi er på udkig efter...

klik på billedet for at zoome mere

Ikke helt! En exoplanet er en planet uden for vores solsystem.Langt de fleste exoplaneter befinder sig i kredsløb om andre stjerner, men der er nogle få, som ikke gør det, og som kaldes frit svævende planeter.

Exoplaneter findes i mange forskellige størrelser og med et meget bredt spektrum af temperaturer, sammensætninger, konfigurationer og omløbstider. Indtil videre har vi ikke fundet en planet, der er nøjagtig som Jorden, men vi er på udkig efter...

klik på billedet for at zoome mere
2. Hvor mange exoplaneter er der blevet opdaget indtil nu?
klik på billedet for at zoome mere

Korrekt! I november 2022 er der blevet opdaget mere end 5000 exoplaneter ved hjælp af en række forskellige teknikker, teleskoper og undersøgelser. Der er mange flere "kandidat" exoplaneter, som endnu ikke er blevet bekræftet.

Du kan finde flere oplysninger på exoplanet.eu.

klik på billedet for at zoome mere

Ikke helt! I november 2022 var der blevet opdaget mere end 5000 exoplaneter ved hjælp af en række forskellige teknikker, teleskoper og undersøgelser. Der er mange flere "kandidat"-exoplaneter, som endnu ikke er blevet bekræftet.

Du kan finde flere oplysninger på exoplanet.eu.

klik på billedet for at zoome mere
3. Hvorfor kan vi ikke besøge en exoplanet?
klik på billedet for at zoome mere

Korrekt! Exoplaneter findes et godt stykke uden for vores solsystem. Selv fra den nærmeste exoplanet tager det flere år for lyset fra den nærmeste exoplanet at nå Jorden.

De nuværende rumfartøjer kan kun rejse med en meget lille brøkdel af lysets hastighed, så det vil tage tusindvis af år at rejse til den nærmeste exoplanet med den nuværende teknologi.

klik på billedet for at zoome mere

Ikke helt! Exoplaneter findes et godt stykke uden for vores solsystem. Selv fra den nærmeste exoplanet tager det flere år for lyset fra den nærmeste exoplanet at nå Jorden.

De nuværende rumfartøjer kan kun rejse med en meget lille brøkdel af lysets hastighed, så det vil tage tusindvis af år at rejse til den nærmeste exoplanet med den nuværende teknologi.

klik på billedet for at zoome mere
4. Hvad er navnet på ESA's første rumteleskop, der er dedikeret til at studere exoplaneter?
klik på billedet for at zoome mere

Korrekt! Satellitten hedder Cheops. Cheops står for CHaracterising ExOPlanet Satellite.

Cheops undersøger kendte exoplaneter, der kredser om klare stjerner, og måler meget præcist deres størrelse.

Du kan finde ud af mere om Cheops ved at se på: esa.int/Science_Exploration/Space_Science/Cheops og https://cheops.unibe.ch/.

klik på billedet for at zoome mere

Ikke helt! Satellitten hedder Cheops. Cheops står for CHaracterising ExOPlanet Satellite.

Cheops undersøger kendte exoplaneter, der kredser om klare stjerner, og måler meget præcist deres størrelse.

Du kan finde ud af mere om Cheops ved at se på: esa.int/Science_Exploration/Space_Science/Cheops og https://cheops.unibe.ch/.

klik på billedet for at zoome mere
5. Hvad er en exoplanet transit? Når en exoplanet...
klik på billedet for at zoome mere
Korrekt! En exoplanet passerer mellem den stjerne, som den kredser om, og det teleskop, der observerer den, og blokerer en lille del af det stjernelys, som teleskopet ville opsamle.

Ved at følge dykningen i lyset fra stjernen, når planeten passerer forbi, kan vi studere selve planeten. Denne teknik er kendt som transitfotometri, og den blev brugt af Cheops.

klik på billedet for at zoome mere
Ikke helt! En exoplanet transit opstår, når en exoplanet passerer mellem den stjerne, den kredser om, og det teleskop, der observerer den, og blokerer en lille del af det stjernelys, som teleskopet ville opsamle.

Ved at følge dykningen i lyset fra stjernen, når planeten passerer forbi, kan vi studere selve planeten. Denne teknik er kendt som transitfotometri, og den blev brugt af Cheops.

klik på billedet for at zoome mere
6. Hvor er Kheops?
klik på billedet for at zoome mere

Korrekt! Cheops kredser om Jorden ca. hver 100. minut i en højde på 700 km over Jordens overflade. Dette kredsløb kaldes solsynkront, idet satellitten krydser ækvator på samme lokale soltid hver dag og nat.

Cheops passerer over ækvator omkring kl. 6 om morgenen/6 om aftenen og passerer den såkaldte dag/nat-terminator - derfor er kredsløbet også kendt som et kredsløb i daggry/skumring. Omløbet blev valgt for at minimere virkningen af sollys og reflekteret strejgelys fra Jorden på Cheops' observationer.

For en visualisering af CHEOPS-banen se på: esa.int/ESA_Multimedia/Videoer/2018/11/The_orbit_of_Cheops.

For at se, hvor Cheops befinder sig lige nu, kan du se på: cheops.unibe.ch/.

klik på billedet for at zoome mere

Næsten korrekt! Cheops kredser om Jorden ca. hver 100. minut i en højde på 700 km over Jordens overflade.Denne bane kaldes solsynkron, idet satellitten krydser ækvator på samme lokale soltid hver dag og nat.

Cheops passerer over ækvator omkring kl. 6 om morgenen/6 om aftenen og passerer den såkaldte dag/nat-terminator - derfor er kredsløbet også kendt som et kredsløb i daggry/skumring. Omløbet blev valgt for at minimere virkningen af sollys og reflekteret strejgelys fra Jorden på Cheops' observationer.

For en visualisering af CHEOPS-banen se på: esa.int/ESA_Multimedia/Videoer/2018/11/The_orbit_of_Cheops.

For at se, hvor Cheops befinder sig lige nu, kan du se på: cheops.unibe.ch/.

Brug Shift+Tab til at gå tilbage
MicrosoftTeams-image (18)

Understøttende undervisningsmaterialer

Er du lærer eller pædagog? Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal starte, kan du besøge vores guide til undervisere side, der indeholder information og støtte til, hvordan du præsenterer hack en exoplanet-aktiviteten for dine elever.

For yderligere undervisningsmateriale besøg vores afsnittet om ressourcer at finde skræddersyede ressourcer til klasseværelset og andre pædagogiske støttematerialer til vejledning, såsom videoer og vejledninger.

Virtuel begivenhed Hack en exoplanet

Varighed: 2 timer og 30 minutter
Sprog: Engelsk

Under dette virtuelle hackathon vil vores eksperthold guide dig til at finde ud af, hvordan du kan analysere Cheops-dataene for at afdække størrelsen, omløbstiden og afstanden, beboeligheden og sammensætningen af disse to fjerne verdener. Følg med for at afdække exoplaneternes egenskaber og bliv en rigtig exoplanetdetektiv.

Du kan præsentere udfordring 1, analysen af KELT-3b, direkte for dine studerende med denne virtuelle begivenhed.  

Didier Queloz. Kilde: Nick Staffel - University of Cambridge

juli 2023

Hack en exoplanet pris

Efter hackathonet kan du indsende dit projekt og få chancen for at vinde prisen for det bedste projekt. De vindende hold vil modtage ESA-goodies og deltage i et webinar med nobelpristager Didier Queloz fra 2019 og stille ham spørgsmål live! Webinaret finder sted den 17. juli 2023 kl. 14.00 CEST.

Didier er professor i fysik og astronomi ved University of Cambridge og ETH Zürich. Han er en af ophavsmændene til "exoplanetrevolutionen" inden for astrofysik. I 1995 offentliggjorde han og hans vejleder som led i sin ph.d.-afhandling den første opdagelse af en kæmpe planet i kredsløb om en anden sollignende stjerne uden for solsystemet.